Modul beskrivelse Shop

Moduler til SmartWeb Shop
Neden for kan du læse om de moduler der kan kobles på SmartWeb Shop. Moduler der er markeret med ”standard” følge altid med i grundpakken, mens moduler markeret med ”ekstra” er moduler, der valgfrit kan tilkøbes.

Design Manager (standard)
SmartWeb’s Design Manager er et innovativt modul, der gør dig i stand til at kontrollere layoutet på din hjemmeside gennem CSS, kreative webdesigns og træk-og-slip redigering af hjemmesiden.

Nyheder (standard)
Det er vigtigt at vise dine kunder, at der er aktivitet på din hjemmeside. Det kan du eksempelvis gøre ved at oprette nyheder, så kunderne kan følge med i de nyeste tilbud og tiltag. SmartWeb CMS gør det nemt at oprette nyheder på din hjemmeside. Når du har oprettet en nyhed bliver den automatisk vist på din hjemmeside. Med nyhedsmodulet får du også et nyhedsarkiv, hvor alle dine nyheder listes, så kunden let kan bladre i dine nyheder.

Billedgalleri (standard)
Med billedgalleriet kan du vise dine billeder frem på professionel vis. Billedgalleriet kan også bruges til mange andre formål – eksempelvis til at vise medarbejdere eller referencer med. SmartWeb sørger automatisk for, at billederne bliver formindsket til den rette størrelse. Det er samtidig nemt at sortere billederne i kategorier, samt indtaste titel og beskrivelse til billederne.

Søgning (standard)
Hvis kunde ikke ved hvilket menupunkt en ønsket side er placeret under, er søgning en meget nyttig funktion. Med søgning kan du tilbyde dine kunder en mulighed for at finde præcist hvad de søger.

Brugerkonti (standard)
Brugerkonti kan bruges, hvis du gerne vil opdele dine kunder i grupper. Har du dette modul på din hjemmeside kan du skjule eller vise sider for bestemte brugergrupper. En opdeling af dine brugere er vigtig når du vil markedsføre dig over for dine kunder – eksempelvis via nyhedsbrevet eller sms.

Nyhedsbrev (standard)
Nyhedsbrevet anvendes, når du skal markedsføre dig over for dine kunder. Det smarte ved nyhedsbrevet er, at du kan sende e-mails til mange kunder på én gang. Du opretter et flot design til dit nyhedsbrev og udvælger de kunder som skal modtage nyhedsbrevet. SmartWeb fletter kundens navn ind i e-mailen automatisk og sender e-mailen af sted til alle i den valgte kundegruppe. Du har mulighed for at genudsende nyhedsbreve fra tidligere, hvilket gør det meget let at administrere dine markedsføringskampagner.

Produktvarianter (standard)
Med SmartWeb Shop får du mulighed for at oprette ubegrænset antal varianter til et produkt. Skal du eksempelvis sælge en T-shirt i flere størrelser og farver kan du let oprette disse varianter. Hver variant bliver betragtet som et selvstændigt produkt, med eget lagerantal og varenummer.

Import/Eksport (standard)
Med Import/Eksport er det en smal sag at eksportere dine produkter og ordrer. Du kan åbne din eksport-fil i Excel og redigere alle produkter hurtigt og nemt. Eksporterer du dit produktkatalog har du samtidig en overskuelig vareliste, og med lidt kendskab til Excel er det let at gennemføre prisstigninger på en hel produktgruppe.

Webshop statistik (standard)
Webshopstatistik giver dig et godt overblik over de vigtigste tal i din webshop. Når du logger ind i SmartWeb kan du hurtigt se en oversigt over den seneste uges statistik. Du kan også vælge at se statistik for en valgfri periode. Med dette modul kan du trække informationer omkring ordrer og omsætning.

Relaterede produkter (standard)
SmartWeb Shop sørger selv for at finde relaterede produkter, som kan vises med det enkelte produkt. Dette afhjælper den daglige vedligeholdelse, hvor det kan være svært at få tid til, at definere hvilke varer som skal relateres til hvert enkelt produkt.

Rabatkoder (standard)
Rabatkoder er en smart funktion, du kan bruge til at give udvalgte kunder rabat. Rabatten bliver fratrukket allerede i bestillingsprocessen, hvor kunden skal indtaste rabatkoden i bestillingsprocessen. Rabatten kan være et beløb eller en procent-sats.

Produktanmeldelser (standard)
Produktanmeldelse er en anden måde at gøre din webshop mere interaktiv på. Dine kunder kan oprette anmeldelser af produkter og på den måde vurdere dine produkter.

Kalender (ekstra)
Med kalender modulet kan du præsentere begivenheder via en flot kalender. Det er meget let at tilføje nye begivenheder via SmartWeb’s kalendermodul.

Afstemning / konkurrence (ekstra)
Med afstemningsmodulet kan du involvere dine kunder. Du kan eksempelvis holde konkurrencer, hvor kunden skal svare på et eller flere spørgsmål. Hvis du har brugerkonti kan du vælge at afholde konkurrence for udvalgte kunder.

Blog (ekstra)
Blog er et ægte Web 2.0 modul. Med SmartWeb’s blog modul du let oprette en blog-side. Bloggen kan anvendes til at skrive om dine produkter eller services og kan inddrage dine kunder, idet de kan kommentere på dine indlæg.

Ekstra sprog (ekstra)
Men dette modul kan du udvide din webløsning med flere sprog – du kan knytte lige så mange sprog til din webløsning, som du ønsker. SmartWeb gør det nemt at administrere flere sprog på samme tid, uden først at skulle skifte rundt mellem sprogene. 

Debatforum (ekstra)
Med debatforum kan dine kunder oprette debat-tråde på dine hjemmeside. Dette inddrager dine kunder på en aktiv måde – samtidig kan dine kunder komme i dialog omkring dine produkter eller ydelser. Modulet er med til at skabe liv på dit website og forhåbentlig god omtale af din virksomhed.

SMS udsender (ekstra)
Send dine tilbud direkte til dine kunders mobiltelefoner med SmartWeb’s SMS udsender. Du kan sende sms’er ud til en hel kundegruppe på én gang. Du opretter din nyheds-sms direkte i SmartWeb og kan genudsende sms’er på et senere tidspunkt.

Produkttilkøb (ekstra)
Produkttilkøb er webshopejerens yndlingsmodul, for det er med at skabe mersalg. Produkttilkøb er produkter, som kunden skal have mulighed for at købe, når han vælger et bestemt produkt. Det kan være, at en kunde skal have muligheden for at købe et produkttilkøb, der netop passer til den vare, som kunden har bestilt.

Produkttagging (ekstra)
Hvis du vil drage fordel af Web 2.0 trenden, kan du tilknytte produkttagging til din webshop. Dette giver dine kunder mulighed for at ”tagge” et produkt. Jo mere et produkt bliver tagget, desto større vil tagget være i den såkaldte tag-cloud, som kan opfattes som kundernes egen menu på webshoppen.

Gaveindpakning (ekstra)
Gaveindpakning er til den luksuriøse webshop, der tilbyder kunderne mulighed for at få bestilte varer pakket ind. Dette modul er godt for de kunder, som køber dine produkter som gaver til andre.

Udvidet produktdata (ekstra)
Med dette modul kan du standardisere alle dine specifikke produktdata og på denne måde skræddersy de data, der kan knyttes til det enkelte produkt.

Ønskeliste (ekstra)
Ønskeliste er et innovativt modul, der gør dine kunde i stand til at sende ønskelister via e-mail. Kunden surfer rundt på din webshop og tilføjer varer til ønskelisten, som derefter kan sendes til familie og venner.

Betalingsgateway(ekstra)
Betalingsgateway er et ”must-have” på den moderne webshop. Med en sikker betalingsgateway kan du give dine kunder mulighed for at betale varerne online. Du kan kontrollere de vigtigste procedurer direkte i SmartWeb Shop. Du kan eksempelvis hæve penge på kundens kreditkort direkte i SmartWeb Shop.

E-conomic integration (ekstra)
E-conomic integrationen er for den professionelle webshop, der har indset, at det er spild af tid, at oprette data manuelt i bogføringssystemet. Med SmartWeb’s E-conomic integration bliver dine produkter, varianter, ordrer, debitorer og lager automatisk synkroniseret med E-conomic, som er et af Europas førende online regnskabssystemer.